rod glente 1k PerEkberg 160410Nyhed 16.04.2010, skrevet af Per Ekberg.

De seneste år frem til 2007, har der været tegn på, at Rød Glente har forsøgt at yngle i Nordsjælland.

Men det blev i 2007 i Gribskov, at Rød Glente med sikkerhed ynglede for første gang i Nordsjælland, efter 100 års fravær.

I 2008 skrev jeg om et gennembrud for Rød Glente som ynglefugl i Nordsjælland, med 4-8 par.
Nu har jeg fået bearbejdet alle observationer af Glenter fra 2009 her fra Nordsjælland, og tallene viser, at Rød Glente stadig øger og udvider sine yngleområder i Nordsjælland.

Status for 2009: 9-12 par og min. 12 unger er fløjet fra rederne i Nordsjælland.

Det er gået rigtigt stærkt for Rød Glente i Nordsjælland, siden den med sikkerhed ynglede første gang i 2007.

Det ser ud til, at det især er SNS Øresunds skove, der til trækker Glenterne. Det er især skove med lidt færdsel, B-skove eller områder i skovene, hvor der er gamle bøge med tæt og kraftig underskov, hvor færdsel er næsten umulig, at glenterne vælger at placere deres reder.

Det er også i disse områder det åbne kulturland er meget afvekslende, med en del, heste, køer og får. En del levende hegn, små træ grupper, små moser, brakmarker og vedvarende græsmarker. Alt sammen noget Rød Glente trives godt i.

Det er tidskrævende og svært at lokalisere Glente parrene og deres yngleområder.

Jeg har dog fået god hjælp af Kurt Christensen fra Fredensborg. Jeg har desuden fået en del oplysninger fra folk ude i landskabet, som har set rod glente kamp PerEkberg 160410Glenter, dels tæt ved deres bolig eller ved en skov. Dette har selvfølgelig været til stor hjælp for lokalisering af Glente parrene. Kontakten til SNS Øresund har også været meget positiv. De har vist sig at være hurtige til at koordinere og gøre nogle enkelte tiltag, ved fund af glentereder. Det er jeg, og vi i DOF, selvfølgelig meget glade for.
Jeg har gjort en del ud af at finde ynglestederne, så tidligt på året, som muligt, da det er vigtigt at informere skovejere/lodsejere, om at der yngler Glente i deres område.
Herved kan der så etableres nogle få enkelte tiltag for at beskytte Glente reden. Der skal som regel ikke de store ting til. Bare lidt oplysning og en folder (DOF’s folder Den Røde Drage, som er rigtig god). Bare enkelte få små ting, er nok til at beskytte området og Glente reden i yngleperioden.

Rød Glente er ret sociale fugle. De kan overlappe hinandens territorier, og flere glenter kan søge føde sammen i det samme territorium.
I flere områder har jeg set både 6 og 8 ad. Glenter kredse sammen over skovbrynene. De røde glenter kan yngle tæt på hinanden. I et område har jeg 2 par med en indbyrdes rede afstand på 2,5 km. Der er fra andre egne eksempler på, at der kan være 500 meter mellem 2 reder.

Den Røde Glente lever meget af ådsler, som den finder langs de store veje. Men ellers tager den, hvad den kan finde, og hvad der er mest af, og let tilgængeligt i det pågældende område. Jeg har efter at ungerne er fløjet fra rederne, undersøgt skovbunden under rederne for føderester. Her viser det sig, at der ligger mange rester af især unge Husskade, Råger og Ringduer. Og i mindre omfang rester af Hættemåger, Fasaner, og noget med pels, måske rotte og kat. De sidste fødeemner er formentlig taget som trafikdræbte.

rod glente adult PerEkberg 160410Det ser nu ud til at Rød Glente for alvor har fået en lille bestand i Nordsjælland.

Glenten ser ud til at trives, forhåbentlig også i fremtiden, i det ellers tæt befolkede Nordsjælland.
Fødemulighederne ser også ud til at være gode. Der er jo masser af skader, råger og ringduer, som den åbenbart har let ved at tage. Desuden er der en del trafikdræbte fugle og dyr langs vejene, som de lever af.

Et godt råd, hvis man vil se og opleve denne smukke rovfugl. Det er ikke i skovene man skal forvente at se Glenten. Men derimod ude i det åbne kulturlandskab. Det er her den er synlig. Den vil her typisk kunne ses flyvende lavt over landskabet, søgende efter føde.

Iagttagelser af stationære Rød Glente i Nordsjælland, modtager jeg med glæde.
Dette kan være medvirkende til at få kortlagt og dermed beskytte Glente bestanden i Nordsjælland.

Vil man vide mere om Rød Glente kan man bl.a. gå hjemmesiden her: http://www.rodglente.dk/

Koordinator for Rød Glente i Nordsjælland.
Per Ekberg
Tel. 30539245
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.