Boligbirding 2020 - Status marts – Nye deltagere?

Ny deltager?

I disse tider med corona-virus/covid-19 er mange mennesker tvunget til at være meget hjemme. Under sådanne forhold kan Boligbirding være et både sjovt og givende projekt at deltage i. For mange er det nu muligt at se sig omkring på matriklen på stort set alle tider af dagen – alle ugens dage, i stedet for kun i weekenden. Samtidig giver projektet jo ingen CO2-belastning for miljøet…..
Du kan læse om reglerne for deltagelse her.
Du behøver ikke at tilmelde dig, for når du følger reglerne for indtastning i DOF Basen, skal vi nok finde dine registreringer til brug for databearbejdning.
Det er aldrig for sent at starte, og der sker meget i de kommende måneder med trækkende fugle gennem landet og ankomst af ynglefugle fra vinterkvartererne.

Groensisken 2020 JensLodal

Status for de allerede deltagende

Boligbirding-projektet er kommet godt i gang nu. Her midt i marts måned har 21 deltagere registreret i alt 76 arter. Det er en lille smule under niveauet fra sidste år. En forklaring er måske, at mange af de traditionelle vintergæster i haverne ikke rigtigt har vist sig i den ekstremt milde vinter, vi lige har været igennem. Som i de tidligere år er der en vis spredning i det antal arter, de enkelte deltagere har indtastet, men sådan skal det også være i en konkurrence. Der er jo også store forskelle på de lokaliteter, der dækkes af den enkeltes matrikel.
Status for antal arter per deltager i perioden 1. januar til og med 15. marts ser således ud:

Boligbirding status 010120 150320 JensLodal Alle nuværende og kommende deltagere ønskes rigtig god fornøjelse med projektet, og så kan vi alle sammen glæde os til foråret med nye arter på vej.

/Jens Lodal, Aktivitetsudvalget