Boligbirding nyt

Rodhals Per Ekberg

Vi har tidligere annonceret, at der ingen præmier er til vinderne.

MEN nu har DOF Vestsjælland sat hele 2 præmier på højkant.

Der er to officielle konkurrencer:

  1. Hvem får flest Boligbirding arter på landsplan
  2. Hvem kan gætte det samlede antal arter, der bliver registreret i Boligbirding 2019.

Da alle ikke har lige store muligheder for at vinde (det kommer jo lidt an på, hvor man bor), har vi indført “gættekonkurrencen”, hvor der er lige odds for alle. Du kan kun være med i gættekonkurrencen, hvis du deltager i vores Boligbirding. Send dit bud på, hvor mange arter, der bliver registreret i alt i konkurrencen til Lasse Braae (lb@rfst.dk) senest 31 januar.

Ud over de “officielle” konkurrencer er der mange muligheder for en god kappestrid. Du kan udfordre dine venner - gerne i en anden afdeling, så vi får spredt budskabet om Boligbirding ud over landet.

I DOF Nordsjælland opgør vi, hvor er der flest deltagere, hvem der ser flest arter, hvor der i gennemsnit er flest fugle.

Husk du konkurrerer først og fremmest med dig selv og din indsats vil altid være helt klimaneutral.

Læs reglerne her