Generalforsamling 2021

Desværre måtte dette års generalforsamling afholdes på en noget usædvanlig og kreativ måde, da vi både skulle overholde Coronarestriktionerne og vores vedtægter.
Men vi var jo nødt til at finde en brugbar løsning, da foreningens vedtægter skal overholdes, regnskab og budget godkendes og en arbejdsdygtig bestyrelse og repræsentantskabsmedlemmer skulle vælges.

Generalforsamling Luise Ekberg

Derfor foregik generalforsamlingen via e-mail, hvor alt materialet blev udsendt til deltagerne, og et afstemningsskema skulle returneres til to uvildige stemmetællere, lokalafdelingens revisor og lokalafdelingens kontaktperson i DOF Hovedbestyrelse.
Referenten har modtaget det anonymiserede resultat.

Generalforsamlingen blev afviklet og alt foregik uden de store problemer. Men man må jo sige, at det var lidt fattigt, da vi nok alle savner det sociale fællesskab og at kunne få en dialog om emnerne i stedet for at skulle skrive sammen.

34 medlemmer deltog i generalforsamlingen, hvilket må siges at være en god tilslutning i denne situation.

/Luise Ekberg