Ny konstituering af bestyrelsen – og måske nye ”spilleregler” i afdelingen?
Efter Jens Lodals pludselige bortgang har bestyrelsen brugt tid på at ”omgruppere sig” og snakke fordeling af arbejdsopgaver.
Jens var en central person i bestyrelsen. Meget vidende og arbejdsom og ikke mindst fortrolig med mange centrale administrative og organisatoriske rutiner.
”Ingen er uundværlige” - Nuvel, men nogle er vanskeligere at erstatte end andre, og en sådan person var Jens for os.
Men vi må videre, og bestyrelsen har på sit møde i august konstitueret sig med
John Hansen – formand
Holger Hansen – næstformand
Birger Stenaa Nielsen – kasserer
Erling Krabbe – medlem af bestyrelsen
Hen over sommeren har bestyrelsen i forlængelse af ovenstående sat tanker i gang om, hvordan vi får inddraget flere og nye kræfter i DOF Nordsjælland.
Bestyrelsesposter – den tager vi på generalforsamlingen i 2023.
Men bestyrelsens udspil her og nu går på at forsøge at inddrage medlemmer i DOF Nordsjælland i arbejdet omkring vores lokal afdeling.
Det behøver man jo ikke være bestyrelsesmedlem for. Men måske sidder DU inde med en viden/ekspertise på et område, der er ved at drive os til vanvid – pga. manglende viden!
Det er lidt i støbeskeen – men vi pusler med ideen om et medlemsmøde, hvor temaet er inddragelse af alle kompetencer i DOF Nordsjælland. Hver for sig ved vi lidt om meget – sammen - stort set næsten alt om alt!
Mere følger, men ovenstående vores konstituering.
Se hele bestyrelsen her
/John Hansen, Formand