Af Bo Johansen.

I forbindelse med min nyligt afholdte 70-års fødselsdag modtog jeg to helt særlige og nostalgiske fotografier fra Christian Leth. Billederne er fra omkring 1980 og taget i Tisvilde Hegn – og de rummer både fuglehistorie, personhistorie og minder fra en tid, hvor sortspætten for alvor havde sit gennembrud i Nordsjælland. Fotografierne er taget i forbindelse med ringmærkning af sortspætteunger i redehuller – et arbejde, der dengang blev udført med både faglighed og stor entusiasme. Perioden omkring 1980 var sortspættens egentlige storhedstid i Nordsjælland, og det ses tydeligt på billederne. Her dokumenteres nemlig usædvanligt store ungekuld: et på hele fem unger – hvilket er sjældent for arten – samt et kuld på fire.

På det ene foto ses de næsten flyvefærdige unger fra fem-ungers-kuldet (to hanner og tre hunner) båret frem i hænderne på Eyvind Leth, far til Christian Leth. På det andet foto ses ungerne fra fire-ungers-kuldet (tre hanner og en hun) hos Peter “Hyds” Jørgen Petersen. Ved siden af Hyds ses sortspætte-entusiasten Bo Thyge Johansen.

Peter Jørgen Petersen – kendt af de fleste blot som Hyds – gik bort for et halvt år siden. Især i 1970’erne og 1980’erne var han en særdeles aktiv og højt værdsat feltornitolog med base i Hillerød. Han havde et sjældent pædagogisk talent og et stort hjerte for unge, spirende ornitologer. Man kan roligt sige, at han tog dem under sine brede vinger og gav dem en flyvetur for livet. Sortspætten havde en helt særlig plads i Hyds’ hjerte, og interessen fulgte ham gennem det meste af livet.

Vi er derfor mange, der har meget at takke Hyds for. Ikke bare for hans indsats i felten, men for den inspiration, han gav videre. For flere af os blev det starten på et livslangt engagement i fugle og feltornitologi – og for nogle få endda et livslangt arbejde med sortspætter i Nordsjælland.

De to fotografier minder os ikke blot om sortspættens tidligere storhed, men også om de mennesker, der med passion, viden og fællesskab var med til at forme dansk feltornitologi.

DOF Nordsjælland har fået oprettet Stor FINN i Søborg Sø. Det er på nuværende tidspunkt muligt at gå rundt i området og foretage nogle FINN spontantællinger og jo flere som tæller, jo bedre indikation gives for, hvor mange arter der findes i området. Der vil på et tidspunkt komme en melding om hvilke metoder, der kan anvendes. Metoderne er det resultat som Lille FINN gav, der er territoriekortlægning og Random Walks samt FINN tællinger, som er spontantællinger. 

Kort v Henrik Boeg

Hvis der er nogen, som finder det interessant at udføre spontantællinger i Søborg sø, er der i det orange felt oprettet Stor FINN. Der må gerne komme så mange spontantællinger som muligt.

• Du åbner eller henter appen til spontantællingerne: https://spontan.dofbasen.dk/
• I spontantællingsappen findes ”FiNN-sektionen” (det kan være nødvendigt at opdatere appen ved at logge ud og ind igen, for at sektionen dukker op).
• FiNN-områder nær dig ses på FiNN-kortet
• Når du er i det ønskede område: Tryk "Start FiNN-tælling". Du vælger selv placeringen inden for FiNN-området. Her skal du blive de næste 5 minutter.
• Tællingen påbegyndes efter automatisk valgt placering (via indbygget GPS) og varer i alt fem minutter.
• I de fem minutter registreres alle fugle, som ses eller høres inden for en afstand af ca. 1 km. Fokuset skal dog være på det nære.
• Der registreres antal og såkaldt primær adfærdskode på alle observationer (fx ”Rastende” eller ”Overflyvende”). Øvrige data som sekundær adfærdskode, tidspunkter, køn, alder mv. kan registreres der, hvor man har tid i overskud, men fokus bør være på at få alle fugle med. Det er muligt at tilføje ekstra info efter de fem minutter er gået.
• Tællingen afrundes, når du er klar, og ligger derefter på DOFbasen under den lokalitet, som FiNN-området findes i.
• Dine data bidrager dermed til projektet. Nemt!

Det er måden som der arbejdes på i området, vejledningen er fra FINN Tællinger.

God Fornøjelse fra DOF Nordsjælland bestyrelse og NPU.

Af Hans-Peter Henriksen.

Ved Nordkysten bag Dronningmølle ligger Fugleværnsfondens reservat Rusland og putter sig bag Rudholph Tegners majestætiske statuepark. Statueparken, og det tilhørende museum, er et velbesøgt udflugtsmål hvor mange af de besøgende på deres kulturelle rundtur udvider ruten gennem det skovfyldte reservat, hvilket gør reservatet meget velbesøgt med over 80.000 gæster årligt.

Det meget kuperede område er dækket af skovbegroede sand- og lerbakker, der grænser op til Ruslands åbne lyngbakker på nordsiden og sandede afgræssede overdrev på den sydlige side, hvor ens blik først stoppes ved elleskov og -krat, der omkranser Pandehave Å.

Men for den fugleinteresserede rummer området spændende arter som broget såvel som grå fluesnapper samt besøgende lille flagspætte fra den nærtliggende Pandehave Ådal. I juni er der for den morgenfriske en ren kakafoni af syngende fugle, hvor en skovsanger, velplaceret der hvor solen slipper igennem løvet, istemmer sin sang sammen med alle de andre kendte småfugle.

Reservatet overvåges og vedligeholdes af en gruppe frivillige, der har det til fælles, at de elsker fugle, fauna og natur. Her mødes man månedligt og løser praktiske opgaver med vedligehold af redekasser, beskæring og optælling af fugle. Nogen kender sommerfuglene og andre urter og planter og den underliggende geologi. På vildtkameraer ses der rådyr, dådyr, hare, ræv, egern og ikke mindst grævling, som har et udbredt hulesystem i de stejleste lerskrænter.

Området består af blandingsskov, men også et større stykke med høje grantræer, der vidner om tidligere skovdrift. Her har man veteraniseret en del træer, for at genskabe blandingsskoven og lysåbne arealer. Der er opsat et stort antal fuglekasser, hvor ynglende fugle og deres ynglesucces registreres. Jeg har, som en af de sidst tilkomne frivilige, haft mulighed for at lære et område at kende på en helt anden måde, end når jeg normalt besøger et sted med kikkert om halsen. Årets gang fra småfuglenes ankomst og summende aktiviteter med redebygning og yngelpleje, kan følges på tæt kikkerthold og giver mig et andet og dybere indblik i fuglenes forunderlige verden. Og mellem hyggesnak og en kop kaffe bliver ynglefuglene registreret og bogført i DOF-basen.

Er man afsted en dag på egen hånd er der ikke to ture, der er ens; den ene dag trækker skyerne tungt sammen understreget af ravnens hæse skrig eller til kontrast en stille sommerdag, hvor man tager en pause på stien i skellet mod syd, lader blikket glide ud over overdrevet og ser den rødryggede tornskade siddende overvågende i en solitær hvidtjørn, og hvor rummet bliver gjort endnu større af en højtsvævende musvåges skingre skrig.

Og nu er det blevet eftersommer, ungerne har forladt kasserne og der er blevet mere stille i skoven og tid til andre aktiviteter.

...og selv om der kunne fortælles så meget mere, vil jeg lade det stå åbent til den, der selv vil komme og opleve området for første gang.