DOF Nordsjælland søger kontaktpersoner blandt medlemmer, der har særlig viden
DOF-Nordsjælland vil gerne styrke sit faglige grundlag når vi skal tale fuglenes og naturens sag.
Derfor har vi brug for medlemmer med særlig viden, som vi kan bruge som kontaktpersoner, når vi udtaler os eller holder dialogmøder med kommuner, Naturstyrelse eller andre myndigheder, eller når vi skal afgive høringssvar, udtalelse m.v.
Det kan blot være i et enkelt spørgsmål, hvor du måske kan komme med et vigtigt bidrag eller deltage i et møde, uden at du behøver at engagere dig yderligere. Eller måske som mere fast, men uforpligtende kon-taktperson i mindre eller lidt større emner, hvor du har særlig indsigt, og gerne vil stille din viden til rådig-hed.
Vi søger kontaktpersoner blandt medlemmer, som har:
1) Særligt kendskab til eller ”tilhørsforhold” til en bestemt, lokal fuglelokalitet, store som små, og der-med kan bibringe viden om hvordan fuglelivet der trives. Og måske har en holdning til drift og na-turpleje samt publikumsbenyttelse af lokaliteten. Måske kan du se at noget ikke fungerer hensigts-mæssigt i forhold til fuglelivet og kan gøres bedre, og som vi derfor kan tage op som forening.
2) En særlig viden om en bestemt fugleart og dens status i Nordsjælland, og hvad der skal sikres af naturtype og pleje for dens trivsel, og viden om dens følsomhed for forstyrrelse m.v. En viden som vi gerne vil kunne trække på, hvis det bliver aktuelt i en sag hvor det handler om denne fugleart.
3) Særlig indsigt i forskellige former for friluftsliv i forhold til fuglelivet. Måske er du særlig vidende om mountainbikekørsel, forskellige former for sejlads, jagt, fiskeri, orienteringsløb, samt regler omkring disse. DOF Nordsjælland vil gerne styrke vores faglighed på benyttelse/beskyttelse-problematikken.
4) Særlig viden om naturnationalparker og urørt skov. Gribskov og Hellebækområdet er udlagt til Naturnationalparker. Hvis du har lyst til at støtte vores to DOF nordsjællandsrepræsentanter i de to NNP-udvalg er det meget velkomment. Har du en viden om tilrettelæggelse af urørt skov i alle statsskovene i Nordsjælland i forhold til fuglelivet hører vi også meget gerne fra dig, som hjælp til eller måske deltagelse i vores løbende dialogmøder med Naturstyrelsen.
5) Godt kendskab til IT. DOF Nordsjælland vil gerne udvide og styrke redaktionsgruppen for vores hjemmeside og Facebook. Hvis det er noget du kunne have lyst til at deltage i hører vi meget gerne fra dig.
Vi søger også medlemmer, der har
6) Kompetencer i forhold til børneaktiviteter, med fugle som omdrejningspunkt. Er det noget som du har lyst til, så kontakt os.
7) Lyst til af afholde fuglekurser i lokal regi.
8) Lyst til at lede fugleture i Nordsjælland.
9) Kompetencer vedr. regnskab og budgetter
Hvis du er interesseret, kontakt: formand@dofnordsj.dk
/DOF-Nordsjællands bestyrelse.